Som slægtsforsker har du sikkert siddet med et gammelt ridset foto, der kunne trænge til at blive repareret.
Jeg understreger repareret, idet det er vigtigt ikke at lave nogen form for billedmanipulation, der kan fjerne billedets autensitet.
Der findes mange billedbehandlingsprogrammer, der kan udbedre en del af de skader, tidens tand har påført et fotografi.
Herunder vil jeg i tilfældig rækkefølge liste nogle af disse programmer. – Fælles for dem alle er, at de er gratis eller forholdsvis billige.
Nogle af dem er velegnede til fotoredigering, andre til fotogallerier og nogle til begge dele.
- Irfanview
- Photofiltre
- Photoscape
- Picasa
- Zoner Photo Studio
- Adobe Photoshop elements (betalingsprogram)
- Gimp
- Serif PhotoPlus X4 (betalingsprogram)
- XnView
- Paint.NET
- Pixia
- FastStone Photo Resizer
- www.pixlr.com (omfattende online billedebehandling, der understøtter dansk).
For de fleste vil et eller en kombination af flere af gratisprogrammerne opfylde de behov, man normalt har for at løse denne opgave. – De fleste slægtsforskere ønsker som regel kun at udbedre de værste skader for at bevare billedets originalitet.